Sæsonstart i Onsevig Sejlklubs kajakafdeling foråret 2014
Forbered dig på ny sæson med kajakken med redningsøvelser i Nakskov svømmehal. Onsevig Sejlklubs kajakafdeling afholder søndag d. 6. april 2014 kl. 16:00 – 18:00 redningsøvelser i kajak i Nakskov svømmehal. Underviser er Kjel Sørensen, som har flere års erfaring med og i kajak.
Program for træning i redningsøvelser
I de par timer vi har i svømmehallen vil der være rig mulighed for at få ”støvet” følgende tekniker af:
– Egen redning med og uden paddel float.
– Makker redning. ( almindelig makkerredning, stævnredning, krydsredning )
– Introduktion af stigbøjlen til redningerne.
– Og hvis der er tid og lyst kan vi kikke på de første rul.
Husk at medbringe:
– Svømmevest gerne den i normalt sejler i.
– Evt. en våddragt (den holder varmen og beskytter mod de værste blå mærker)
– Svømmebriller/dykkerbriller er rare at have på i klorvand.
– En drikkedunk med lidt vand/saft evt. et æble/kage/kiks til bag efter.
– Skulle der være nogen der har ønsker andre ting de har lyst til at arbejde med, tager vi det på dagen.
Deltagerpris er 50 kr. der betales på dagen.
Tilmelding til Kirsten Rolighed, tlf. 5461 5501 (mail: bkrolighed@hotmail.com) eller Tove Buch Nielsen, tlf. 5150 6550 (mail: tovebuchnielsen@gmail.com) senest d. 30. marts 2014.
Vi glæder os til at se jer.
Kirsten og Tove
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!