Velkommen til Onsevig Sejlklubs kajakafdeling, som blev stiftet i 2013.
Her har du den billigste mulighed for at ro kajak, det eneste du skal er at melde dig ind i Onsevig Sejlklub 250 kr. per person eller 300 kr. for famile (dem der bor på samme adresse) det kan ikke gøres billigere.
Forudsætningen for at være med i kajakafdelingen er medlemskab af Onsevig Sejlklub samt tilslutning til retningslinier for brug af kajakker. Kajakafdelingen råder p.t. over 8 kajakker med forskelligt udstyr, som du kan låne. Det er selvfølgeligt også muligt at deltage med egen kajak. Kajakkerne er opbevaret i et kajakhus på havnen, der forefindes vogn til søsætning af Kajakker ved flydebroerne i havnen.
I en kajak får du masser af frisk luft, god motion og store naturoplevelser. Roere har observeret havørne, almindelige ryler, grågæs og et væld af andre fugle.
Området er et godt ‘kajakterræn’ både for begyndere og øvede: Nord- og vestvendte lavvandede kyster og beskyttede vige. Fra havnen kan der laves ture ind i vigen, rundt om Vensholm og meget mere.
Vi lægger stor vægt på det sociale. Det skal være hyggeligt og fornøjeligt for alle, som har lyst til at deltage.
Information om de praktiske arrangementer vil foregå via hjemmesiden – så hold øje!
Ønsker du yderligere information, så kontakt Peter Dan Petersen tlf 51510561
Se ro-teknikker i kajak: www.kayakpaddling.net