Onsevig ligger i landsbyen Vindebys ejerlav. Onse Wig kendes og nævnes tilbage i 1692. I 1856 fungerer Onsevig som udskibningssted. Skibsbroen blev bygget i perioden 1856.

Onsevig skibsbro ca. 1906

Allerede i slutningen af 1800 tallet ses ud over skibsbroen en kro og enkelte huse. Husene lå lidt væk fra kysten netop, hvor vejen drejer vinkelret ind i land. Byen ved havnen er vokset i 2 perioder.

Onsevig skibsbro ca. 1906

I begyndelsen af 1900 tallet blev den første del af husene bygget, på den del af vejen som går inde midt på odden. I denne periode kom – ud over beboelse – også missionshus (1909), og i 1913 blev der bygget hotel. Senere, formentlig omkring 1917-19 blev den yderste del af vejen, der gik helt ud til havnen, bebygget til en tæt række huse. Der kom ligeledes en købmand, og senere i århundredet blev der indrettet en feriekoloni. Der er kommet enkelte nyere huse til siden, og kroen er en bygning af nyere dato.

Onsevig Gæstegivergaard ca. 1906

I 1908 overtog fiskerne ved køb Onsevig Skibsbro, for en bekostning af 9.000 kr. I tilslutning til broen anlagdes i 1918-19 en fiskerihavn, 2 m dybde for en udgift af omkring 90.000 kr. staten betalte halvdelen, Amt og kommune en fjerdel. I 1930 blev der udført yderligere 60 m bolværk og anlagt en havneplads, og havnen blev uddybet til 2,5 m vanddybde. Staten betalte halvdelen. De første moler var stenmoler med træbroer på indersiden.

Onsevig Kro opført 1913 billedet er fra ca. 1975 i kroens sidste storhedstid. Kroen brændte 14 oktober 1976.

I 1938 blev en større ombygning besluttet, fordi træværket i molerne var medtaget af råd. Molerne var ikke tætte, sand og dynd trængte igennem og aflejerede sig i havnen. Der blev udarbejdet et projekt for ombygningen. Projektet indeholdt ombygning af moler, uddybning af bassin og bygning af en ophalerbedding. Licitation over bygningsarbejdet blev afholdt i 1942; men materiale vanskligheder på grund af krigen hindrede arbejdets udførelse.

Et revideret projekt med forhøjelse af havneplads og vejdæmning – foruden ovennævnte arbejder – blev udarbejdet i 1946. Projektet blev revideret i flere omgange de følgende år og endeligt udført i 1948-49. Her blev træbroerne fjernet, og der blev rammet betonspuns på indersiden. En ny moleoverbygning og bølgeskærm af beton blev støbt på toppen af de gamle pæle, stenene blev flyttet og omarrangeret på ydersiden, og det indvendige af molen mellem stenkastning og betonspuns blev fyldt op med uspecificeret sandfyld. Samtidig blev havnepladsen og vejdæmningen forhøjet.

1954 blev vejdæmningen repareret efter en stormskade.

Efter 1954 er der udført flere udbedringer og reparationer af havnens konstruktioner. Arbejdet omfatter bl.a nyt bolværk ved havnepladsen i midten af 70’erne Det gamle blev utæt i begyndelsen af 70’erne, så pladsen blev underminieret, og man kunne stå tørskoet på vandsiden. I denne periode var havnen ved at forfalde. Fiskerne, der havde vedligeholdt havnen, tilbød, at den nye sejlklub kunne overtage denne; men ved fælles initativer gennemførtes omfattende arbejder, der fik havnen til at fremstå som en flot og velholdt havn.

I 1975 byggede man en træbro ud i havnen for at få plads til det stigende antal sejlbåde.

I 1980’erne blev der lavet nyt bolværk på havnens østside.

Onsevig Sejlklub blev startet i 1976 i forbindelse med et stort projekt, hvor der på aftenskole blev bygget 20 piratjoller – et projekt der gav genlyd i danske sejlsportskredse. Der blev bygget en jollebro i 1978 eller 79? samt etableret et slæbested på det nyopfyldte område. Sejlklubbens absolutte storhedstid var i begyndelsen af 80’erne. I 1981 blev der afholdt Danmarksmesterskab i piratjoller med 54 deltagende både. Derudover var der en lang række stævner, hvori der deltog ca 30 kølbåde i gennemsnit samt forårs og efterårs- stævner for piratjoller med deltagere fra hele Danmark. Denne aktivitet gjorde Onsevig kendt, hvilket kunne aflæses i antallet af gæstesejlere, hvor der på gode sommeraftener var 40-50 besøgende både.

Første kiosk kom på havnen sidst i 70’erne. Pladsen mod land blev påbegyndt i midten af 70’erne. Her ligger bl.a den gamle kro, Tjørnebygaards hovedbygning samt resterne af de nedbrændte lader fra Nøjsomhed og Vintersborg begravet.

 Luftfoto af Onsevig 1990 Dokken for produktion af fundamenter til verdens første offshore vindemøllepark ses til venstre for havnen.

I 1990 blev der etableret en stor tørdok ved havnen for produktion af 11 fundamenter til verdens første offshore vindmøllepark. Der var overvejelser om at overtage dokken og derved udvide havnen – et projekt til ca. 5 millioner kroner. Projektet blev diskuteret ved flere borgermøder; men det var ikke muligt at rejse pengene, hvorfor dokken blev slettet. Havnen fik dog lavet en aftale med entreprenøren Monberg og Thorsen om, at de lavede en inddæmning langs vejen ind til land. Dette løste havnens problem med – pga. af forurening af havneslammet – ikke at måtte klappe havnematriale i bæltet.

Havnen har fra start været et erhvervsaktiv for området. Mange har haft deres levebrød med havnen som udgangspunkt. Andre, f.eks. fiskehandlerne og bønderne, har været afhængige af havnen. Det startede med et udskibningssted for områdets bønder, som også lavede skibsbroen. For fiskerne var det især sildefiskeriet, der gav levebrødet. Når der var store fangster, sejlede man det overskydende til andre havne, bl.a til Kiel. Ellers var det fiskehandlerne, der hentede fiskene på havnen og solgte dem til området. Der var et større antal fiskehandlere tilknyttet havnen.

Onsevig Fiskeriforening blev stiftet 14 januar 1904 med Carl Christensen som formand, fra første år var der 40 medlemmer, foreningens område var Onsevig og Kastager, foreningens medlemstal svingede i perioden 1904 til 1935 mellem ca 30 og ca. 45.  Onsevig fiskerne har tidligt haft forståelsen for samarbejdets værdi. Fællesforetagender til erhvervets fremme er gennemført, dels gennem fiskeriforeningen dels ved sammenslutning under andre former. Det har bl.a drejet sig om fiskernes overtagelse og udbedring af havnen samt ordning af fællessalg, navnlig torskefangsten. I nogle år sattes mange kræfter ind på et forsøg med et andels-sildesalteri

Fiskerne i Onsevig havde også andre indtægtskilder. Den 5 november 1927 etablerede 18 fiskere et bjærgningslav, resultaterne heraf er ikke kendte. Andre indtægtskilder var minkfarme, hvoraf der var min. 3 i Onsevig.

Sildene gøres klar til salg – sildemarked anno 1900

Problemet var altid opbevaring af fisk. Inden havnen fik egen ismaskine, hentede fiskerne om vinteren is fra branddammene i området – bl.a i Vindeby. Isen blev fragtet til Onsevig, hvor der i land blev lavet en iskule, dvs. at isen blev stablet i blokke og derefter pakket ind tang, herved kunne den holde sig sommeren over.

Ål blev opbevaret i damme, og periodevis kom der ålekvaser og opkøbte fangsten. De daglige fangster af fladfisk og torsk blev bragt ind og var i havnens store damme, inden de blev solgt. Dammene, der var anbragt nedenfor ishuset, blev først fjernet sidst i 70’erne.

Fiskekutterne i Onsevig var primært mindre bæltbåde på libe over T. Enkelte fiskere, som Peter Bagger og Toby Johansen, købte større kuttere og fiskede i lange perioder langt fra Onsevig: Neksø, Frederikshavn og Ærø.

Havnens sidste aktive fisker, Bjarne Kolath, stoppede fiskeriet fra Onsevig i 200x, og dermed er var en epoke slut. I den sidste periode var hans primære fiskeri pighvarer. Fiskeriet fra Onsevig har i dag taget en anden form. Der er p.t. 4 aktive lystfiskerskibe, som er hjemmehørende i Onsevig. Der er opbygget en stor kundekreds, og der er ingen lystfiskerklubber i Danmark og Tyskland, der ikke ved hvor Onsevig ligger. Ud over havnens egne fritidsfiskere kommer der i dag et stigende antal lystfiskere. De kommer med deres båd på trailer og bruger Onsevig som udgangspunkt for fiskeri i Langelandsbæltet.

Havnen har altid været privatejet, først som et interessentselskab ejet af fiskere og beboere i Onsevig og fra 2000 som selvejende institution.