Onsevig laver krabbe festival
Børnefamilier og madglade kan se frem til Onsevig Krabbefestival, havnen vil summe af aktiviteter, der vil være alt om krabber, krabbekonkurrencer og ikke mindst vil der blive lavet flere forskellige slags krabbebisque – pragtfulde skaldyrssupper.
Der er lagt op til fest, når Onsevig krabbefestival løber af stablen lørdag 22. juni her i sommer, der vil være masser af aktiviteter for børn og noget for det voksne publikum, der bla. vil kunne smage flere forskellige slags krabbebisque, en pragtfuld skaldyrs spise som få rigtig kender, her er muligheden.
Vi venter god tilslutning af rigtig mange børnefamilier med et godt krabbeprogram, med en bred vifte af aktiviteter. Børnene kan lave deres egen krabbestang og deltage i konkurrencen om at fange de største krabber.
Vi har et mål om at komme i Guinness rekordbog med Verdens længste krabbe væddeløbsbane, i dag er der i mange havne sådanne baner typisk 1-1½ m. vi vil lave den på 10 m, på vores bedding. Vi har lavet aftale med ”Børnenes rekordbog” der vil stille med 2 personer, banner mv. her vil vi lave flere rekorder omkring krabber, det bliver en rigtig festdag.
Børnene vil få masser af muligheder for at udfolde sig, det drejer sig ikke kun om konkurrence. For at komme helt rundt om krabberne, fylder vi en jolle på land med vand og fylder den med krabber så børnene har mulighed for at studere dem nærmere. Lolland kommunes naturvejleder kommer med deres vogn med alt udstyr til at børn kan undersøge vandlivet ved havnen og naturvejlederen vil fortælle om krabbernes liv, deres livscyklus, hvad spiser de, fjender mv.
.For at aktivere forældre og bedsteforældre vil der blive lavet krabbebisque på havnen, hvor kokkene kan forklare publikum fremgangsmåden.
Der vil være andre aktiviteter, alle kan få en tur i en af sejlklubbens 7 kajakker, Lolland banks hoppe borg vil være på havnen, Spejderne for Søllested vil være på havnen osv.
Dagen afsluttes med fællesspisning hvor fokus er på krabbebisque.
Det bliver en sjov og spændende dag på Onsevig havn
Hvorfor Krabber – efter at der er færre torsk i langelandsbæltet, er der færre fjender for krabberne, hvilket betyder at krabber er altdominerende i farvandet rundt om havnen, og som det ses i alle havne elsker børnene at fange med fiskenet og krabbestænger.
Programmet er stadig under udvikling