Lystfiskeforedrag trak fulde huse
Storfiskerne Søren Vesth og Ole Jessen TEAM GARMIN trak fulde huse i Vindeby forsamlingshus til et foredrag om fladfiskeri.
Alle stole var besat da 80 glade lystfiskere var mødt op til et 2 timers foredrag om fladfiskeri i Vindeby forsamlingshus arrangeret af Onsevig Havn. Som Søren Vesth udtalte ”det er imponerende at der en mørk decemberaften kommer så mange, det er et bevis på at Langelandsbæltet er et af Danmarks bedste steder til fladfiskefangst”.
Deltagerne kom fra Fyn, Langeland, Sjælland og spredt over Lolland-Falster. De to foredragsholdere øste ud af deres erfaringer om gode fiskepladser, hvordan finder man en god fiskeplads, hvad skal man bruge af fiskegrej og specielt agn var det store emne. Der var især fokus på Pighvar, som de lokale lystfiskere har svært ved at fange,
Søren Vesth og Ole Jessen er to meget erfarne lystfiskere, der er på vandet hele året rundt, de går især efter de store fladfisk, det lystfiskerne kalder målere. De havde en masse tips til hvilke dybder man kunne finde dem på de forskellige årstider, hvilke agn de forskellige fladfisk bedste kunne lide på de forskellige årstider. Det var en meget lydhør og spørgelysten forsamling, så mon ikke det bliver lidt svære at være fladfisk i den kommende tid.
Onsevig Havn der forestod arrangementet, var ligeledes yderst tilfreds med den store tilslutning og ser det som en markering at Onsevig Havn er ved at få sig godt og grundigt placeret på landkortet som et lystfiskercentrum.
om kort tid vil du på denne side kunne se lidt af deres tips her på siden.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!