I dag får vi besøg af vores yndlingskok Gordon P. Henriksen
, der vil lave en “Vild krabberisotto” på strandkrabber samlet under selve krabbefestivalen på Onsevig. Gordon er bl.a. manden bag youtubeserien “UD” )( “UD” teaser #1 (youtube.com) og elsker at fiske, jage, sanke og lave mad på råvarer direkte fra naturen.
Gordon vil lave en fond på krabber og vilde urter og vil så lave en risotto med fokus på det lokale, hvor der bl.a. skal indgå øl fra Krenkerup Bryggeri. Krabberisottoen skal laves over bål og der vil blive instrueret i selve retten, fortalt om glæden ved vild mad og selvfølgelig delt en masse smagsprøver ud. Hele processen fra at fange krabberne vil blive optaget og lagt på youtube kanalen. Du kan følge Gordons forberedelser fra kl. 14 til der er smagsprøver kl 16.
Fra kl 12.15 vil du kunne smage 2 salgs Krabbebisque: Onsevig Krabbebisquen og Havne Krabbebisquen. Bedste bisque udpeges. pragtfulde skaldyrssupper. De laves af vores to lokale amatørkokke, der sammenlagt har kogt på ca. 50 kg. Krabber.
Alle kender smagsforskellen på fjordrejer og dem der kan købes i supermarkederne, samme forskel er der med krabber, Strandkrabberne i vores farvande giver en helt speciel smag. Krabbebisque kan sammenlignes med en god hummersuppe – den er bare bedre.
Hvorfor Krabber – efter at der er færre torsk i langelandsbæltet, er der færre fjender for krabberne, hvorfor krabber er altdominerende i farvandet rundt om havnen, det går ud over biodiversiteten da krabberne spiser fiskeyngel, ødelægger ålegræs og spiser muslinger, der renser vandet.
Det bliver en sjov og spændende dag på Onsevig havn