kom og vær med – Vedligeholdelse af kajakker
Det bliver langsomt varmere i vejret og snart skal vi alvor ud på vandet. Der kommer til at ske en masse i den forestående sæson, hvilket I bl. a. kan læse på hjemmesiden og der vil også tilgå Jer mere information om dette inden for kort tid. Det er dog vigtigt at vore kajakker er i orden, dvs. få repareret ting, der er gået i stykker og vedligeholde ved ganske almindelige pleje af kajakkerne.
Skærtorsdag d. 24. marts 2016 kl. 10 vil der ved klubhuset blivet givet råd og vejledning i pleje af kajak samt reparation af liner og evt. brudskader.
I er velkomne til at tage Jeres egen kajak med og få en gennemgang af behovet for almindelig pleje. Det kan være, at I sidste sommer observerede forhold, der kunne optimere kajakglæden ved nogle småjusteringer på kajakken. Vi har indkøbt det mest almindelige til en omgang pleje herunder til mindre reparationer.
Vi gæder os til at se Jer.
Kjel, Ella og Tove
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!