Want create site? Find Free WordPress Themes and plugins.

Vi byder dig velkommen på Onsevig Sejlklubs hjemmeside.

Onsevig sejlklub blev stiftet på initiativ af Willy Dan Petersen, klubbens første, og mangeårige formand. Willy kunne stolt se den karakteristiske stander, med den hvide fisk på en Mærskblå baggrund, blive hejst til tops i 1976 på klubbens standermast, side om side med Dannebrog. Ønskerne for klubben var ikke fra starten af at opnå de store resultater på kapsejladsbanerne, men mere at skabe et miljø for folk med kærlighed til sejlsport, gamle som unge, med et godt kammeratskab som udgangspunkt. Ønsket var derigennem at skabe nye sejlere “opdraget” i ånden om at udvise, hjælpsomhed, kammeratskab og, ikke mindst, godt sømandskab.

Fra sidst i 70erne og op igennem 80erne havde klubben sin storhedstid ikke mindst i kraft af en stor afdeling med piratjoller, hvor alle aldre og køn var repræsentere. Klubben oplevede at få lov til at afholde DM i 1981, til trods for at den kun havde eksisteret i 5 år. På trods af meget vanskelige vindforhold blev det en bragende succes, med en rekorddeltagelse på ikke mindre en 57 både.

I dag er klubben fortsat en aktiv klub, hvor medlemmerne stolt gør deres bedste for at vise standeren, både ved tursejlads og på kapsejladsbanerne rundt omkring i landet. Der er nedgang i kapsejlads, men Onsevig Sejlklub har en voksende vinterbadeafdeling og en aktiv kajakafdeling, klubben råder over 8 kajakker.

Sejlklubben på hjørnet af Lolland

54´56,9 N 11´06,5E


 

Did you find apk for android? You can find new Free Android Games and apps.