131 både på den foreløbige liste
Tilmeldingerne strømmer stadig ind, vi har nu nået 131 både, med 358 fiskere på den foreløbige liste, og har dermed overgået de 122 både, som deltog til DM i 2011. De tilmeldte både er hjemhørende på hele 73 forskellige danske postnumre, en rigtig god repræsentation fra hele Danmark. Vi nærmer os hastigt grænsen for, hvad vi tror, at vi kan håndtere. Antallet af juniorer vokser og vi er nu oppe på 33. Vi har modtaget afbud fra et team, der desværre har fået motorhavari, listen er ikke korrigeret og sidste båd har derfor nr. 132. Hvis du har tilmeldt dig, bør du checke listen for at se om du er kommet på, hvis du ikke står listet ved næste opdatering, skal du sende en e-mail – men kun hvis du har fået en e-mail om, at din tilmelding er gået igennem.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!